Døde zoner er permanent livløse områder i det kystnære hav.
De opstår, når vandet tilføres
for meget næring og vores egen Østersø er måske det hårdest
ramte område i verden.
Antallet af såkaldte “døde
zoner” i verdens havområder er
stigende. Den seneste opgørelse
er for nyligt publiceret i tidsskriftet Science, og den viser, at
der nu er 405 sådanne zoner i
verden. Samlet dækker de døde
zoner et areal på 245.000 kva-
dratkilometer – svarende til et
areal større end Storbritannien.
En død zone er et større
havområde nær kysten, hvor
mængden af ilt i vandet er så
lav, at alle højere livsformer er
døde eller har søgt væk. I artiklen beskriver forfatterne Robert
Diaz og Rutger Rosenberg de
døde zoner som en lige så stor
trussel mod økosystemerne i
havet som overfiskning.
Døde zoner opstår på grund
af overproduktion af organisk
materiale nær havoverfladen.
Når det organiske materiale –
som regel alger – dør, bliver de
nedbrudt af bakterier nær bunden. |
|
Processen med at nedbryde
organisk materiale er meget iltkrævende og i ekstreme tilfælde
forsvinder al ilten i bundvandet.
Mange områder oplever sådanne
iltfattige forhold i løbet af sommer-perioden – det gælder f.eks.
visse danske fjorde. Først når
den iltfattige tilstand varer ved året rundt tæller området med
som en død zone.
Forklaringen på den problematiske algevækst er forøget
tilgængelighed af næringsstoffer – særligt fosfor og kvælstof. Den
høje koncentration skyldes igen
overgødskning, kraftig nedbør
og direkte udledning af næringsrigt regn- og spildevand.
Døde zoner findes ofte, hvor
store flodsystemer munder ud i
havet. For eksempel ligger en af
verdens største døde zoner i den
mexi-canske Golf ud for Misissippi-flodens delta, hvor den
dækker et område på 22.000
kvadratkilometer.
Professor Robert Diaz har
studeret og talt de døde zoner
i mange år. Ifølge Diaz er
opgørelsen fra 2008 |
|
på i alt
405 zoner en stigning fra 305
i 1995, 162 i 80'erne, 87 i 70'erne og 49 i 60'erne. Da de
døde zoner forekommer nær tæt-befolkede landområder er de
forholdsvist velkortlagt.
Forskerne har desuden studeret borekerner fra døde zoner
for at undersøge, om zonerne
kan opstå naturligt. Svaret fra
blandt andet Chesapeake Bay
ud for det østlige USA er umiddelbart nej.
»De forekommer, men sjældent, og er blevet langt mere
hyppige i moderne tid«, forklarer Robert Diaz til nyhedstjenesten på Virginia Institute of
Marine Science.
Ifølge Verdensnaturfonden er
intet andet havområde i verden
så hårdt ramt af døde zoner som
vores egen Østersø. Samlet set
ligger 42.000 kvadratkilometer – et areal på størrelse med Danmark – permanent øde og livløst
hen.
Østersøen er særligt følsom
overfor forurening, fordi bundvandet er eget stationært og
kun sjældent fornyes. |
|
Frekvensen af indstrømning af ny tungt
dybvand er i gennemsnit ti år.
Heldigvis ser det ud til, at
døde zoner kan genoplives. For
ca. 20 år siden var Sortehavet
verdens største døde zone, men
efter Sovjets kollaps faldt forbruget af kunst-gødning i regionen voldsomt.
Det betød, at
Sortehavet over de næste ti år
langsomt genfandt en form for økologiske balance i takt med, at
indholdet af næringsstoffer faldt
til et mere naturligt niveau.
Om forfatteren
Niels Hansen er pressechef ved
DMI. E-mail: nsh@dmi.dk
Videre læsning:
> Science 15. August 2008 321:
926-929
>
Mee, L. D., Friedrich, J.,
Gomoiu, M. T.(2005). Restoring
the Black Sea in times of uncertainty., Oceanography, Vol.18.
> Mee, L. D..(2006): Reviving
Dead Zones, Scientific American,
November 2006. |
